Beredskabsstyrelsen
Datavej 16
3460 Birkerød
Telefon 45 90 60 00
Fax 45 90 60 60
CVR 52990319
EAN 5798000201705

Kontakt
Alle EAN-numre

Beredskabsstyrelsens museumssektion

[ Historie | Fortiden | Beredskabsstyrelsen | Museumsdepot | Hvad gemmes? | Arrangementer | Køretøjer | Museum? ]

Historie

Det statslige redningsberedskab (før civilforsvar) tog sin spæde begyndelse i 1938 med oprettelsen af "Statens civile Luftværn".

Siden 1938 har beredskabet været igennem en enorm udvikling på såvel det organisatoriske, administrative, teknologiske og beredskabsmæssige niveau.

Fortiden må ikke glemmes

Redningsberedskabet har løbende tilpasset sig samfundets ændrede behov for løsning af beredskabsopgaver. Men med fokus rettet mod løsning af fremtidens beredskabsopgaver er vi tilbøjelige til at glemme fortiden.

Der er dog bevaret en samling af historiske køretøjer, materiel og museumseffekter, der går helt tilbage til 1938. Det er der primært takket være chefer, som gennem tiden har været bevidste om og anset det som en forpligtelse at værne om kulturarven.

Derfor er det i dag muligt at dokumentere redningsberedskabets historie og udvikling gennem mere end 70 år.

Museumssektionen

I begyndelsen af 1980´erne blev den daværende Civilforsvarsstyrelse bevidst om denne forpligtelse. Ved hjælp af et par pensionerede medarbejdere begyndte en indsamling og registrering af forskellige interessante effekter, som blev opmagasineret i et depot.

Beredskabsstyrelsens Museumssektion, der blev oprettet i 1997, befinder sig i dag på den tidligere mobiliseringsstation i Esbønderup. Her har beredskabsstyrelsen stillet garage-, depot- og kontorfaciliteter til rådighed, og styrelsen bevilger desuden et mindre årligt beløb til Museumssektionens drift.

Opgaverne med at opbygge og registrere samlingen varetages af 12 - 15 frivillige (ulønnede) fra forskellige tjenestesteder samt pensionerede medarbejdere under ledelse af pensioneret sektionschef Erik Molin og pensioneret brigadechef Flemming Arpe.

To gange årligt indkaldes til "arbejdslørdage" hvor vedligeholdelse, rengøring, registrering mv. er sat på programmet.

Museumsdepot

På museet, der hidtil har fungeret som depot, opbevares mange hundrede museumsgenstande. Over 2.000 effekter er allerede registreret og beskrevet. Der forestår dog stadig et stort arbejde med at registrere og beskrive de mange effekter, som i de seneste år (med mange nedlæggelser og omstruktureringer i beredskabet) er tilgået museet. Heldigvis er mange opmærksomme på, at effekter ikke skal smides ud, men først "vendes" med museet.

Hvad gemmes ?

Museumssektionen råder over eksemplarer af så godt som alt, hvad der gennem tiderne har været anvendt i administration, uddannelse, indsats, og beredskab i såvel luftværn som civilforsvar, herunder ikke mindst fra det daværende CBU-korps og CF-korps. Desuden findes en række genstande fra de kommunale og frivillige civilforsvarsorganisationer.

Der findes bl.a. gamle brand- og redningskøretøjer, kommandovogne, motorcykler, indsatsmateriel, uniformer, mundering, kontorudstyr, radioer, telefonudstyr, varslingsudstyr, ikke at forglemme de mange reglementer, bestemmelser, befalinger, foreskrifter, betænkninger, love, formularer o.s.v. o.s.v.

Endvidere kan findes på hylderne et utal af fotos, film, bånd, artikler, foredrag, personlig beretninger, mandskabsblade, fagtidsskrifter o.m.a.

Her kan "gamle" medarbejdere kan få dage til at gå med at "se på historien".

Arrangementer

Materiellet står ikke bare på hylderne og i depotet og samler støv. Meget bruges ved forskellige festlige lejligheder.

De frivillige deltager årligt på ca. 10-15 forskellige arrangementer. Det kan fx. være på udstillinger, ved åbent hus arrangementer, på temadage, "rally" mv.

Program for 2010:

 

Aktivitetsliste for 2010.

2. februar Orienteringsaften, aflyst på grund af vejret

16. marts Orienteringsaften

27. marts Arbejdsdag

24, april Jubilæumsudstilling ved H I, Frøslevlejren

30. maj Classic Autojumble, Klampenborg Galopbane

23.- 24. maj Veterantræf i Græsted 5.juni Fars Dag på Teknisk Museum i Helsingør

26.juni Åbent Hus i Næstved

7.august Besøg af CTIF, International Brandmandsforening

1.oktober, Årsmøde i Brand og Redningshistorisk Selskab her.

25. 26. oktober Jubilæum, Frederiksberg

30. oktober Arbejdsdag

28. november Juleoptog i København

 

NB! der kan komme enkelte ændringer til programmet, så hold øje med denne side.

Køretøjer

Et udpluk af museumssektionens køretøjer kan ses her

Museum?

Indtil 15. maj 2009 rådede museumssektionen kun over et depot, men nu er det et egentligt museum med adgang for besøgende.

Interesserede kan aftale tid for besøg på museet, Frederiksværksvej 12, Esbønderup (mobiliseringsstationen på vejen mellem Helsinge og Helsingør ved viadukten under Gillelejevejen).

Bortset fra sommerperioden, er der bemanding på museet hver tirsdag.

Henvendelse kan rettes til Erik Molin: tlf.: 39 67 33 90 eller mobil tlf.: 20 81 63 82.