Beredskabsstyrelsen
Datavej 16
3460 Birkerød
Telefon 45 90 60 00
Fax 45 90 60 60
CVR 52990319
EAN 5798000201705

Kontakt
Alle EAN-numre

Tage kollapser under snetryk

8. februar 2010

De store mængder sne får flere tage til at give efter og delvist kollapse. Beredskabsstyrelsen måtte alene torsdag rykke ud til tre større opgaver pga. snetrykket.

Der er faldet meget sne denne vinter og ikke alle steder har bygningerne kunne holde til sneens vægt. Flere gange har Beredskabsstyrelsen måtte rykke ud med afstivning og andet materiel. Senest torsdag til tre steder i landet.

- Vi blev kaldt ud til en landejendom i Tønder Kommune. Flere dyr på ejendommen var blevet vanrøgtet, og de skulle derfor fjernes. Det var dog ikke umiddelbart muligt, da den staldbygning, hvor dyrene befandt sig i, var delvist styrtet sammen. Så politiet havde brug for vores hjælp til at afstive bygningen med tømmer, så de kunne fjerne dyrene, fortæller 1. vagthavende på indsatsen Esge Homilius fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland og fortsætter:

- Da vi kørte tilbage fra Tønder Kommune, blev vi kaldt til et hotel i Sønderborg Kommune. Mange af hotellets spær var flækket under snetrykket. Det blev dog vurderet, at de kunne holde til det eksisterende lag sne, så i stedet for at afstive bygningen, fik vi til opgave at rydde taget. Det gjorde vi med almindelige skovle, efter at vores værnepligtige var blevet iført faldsikringsudstyr forankret til to kommunale stigevogne, fortæller Esge Homilius.

Sammenstyrtet svinestald

Også i Nordjylland voldte vægten fra sneen torsdag problemer. I Dronninglund i Brønderslev Kommune måtte Beredskabsstyrelsen Nordjylland for anden dag i træk rykke ud til en delvist sammenstyrtet svinestald.

- Opgaven var først og fremmest at afstive de dele af stalden, der kun var delvist kollapset og derefter få fjernet de mange grise. Det var et relativt stort afsnit, så vi måtte bruge omkring 100 metalsøljer til afstivningen. Derudover måtte vi flere steder også bruge værktøj som motorsave og skæreskiver, ligesom vi til sidst brugte vores redningskran til at fjerne de sammenstyrtede murbrokker, fortæller Karsten Thurøe fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland.

For billedserie: Klik på billedet.

Både i Sydjylland og Nordjylland måtte Beredskabsstyrelsen torsdag assistere det lokale beredskab i forbindelse med afstivningsopgaver.

For billedserie: Klik på billedet. 


Se også


Kontakt

Kommunikationsenheden på 45 90 60 00 (omstilling)