Beredskabsstyrelsen
Datavej 16
3460 Birkerød
Telefon 45 90 60 00
Fax 45 90 60 60
CVR 52990319
EAN 5798000201705
Kontakt
Alle EAN-numre
16. januar 2010
Tre millioner mennesker er direkte berørt af jordskælvska-tastrofen, som ramte Haiti i tirsdags. Nødhjælpsarbejdet kræver derfor en ekstraordinær koordinationsindsats.
Udstyr og mad og drikke til de nødstedte gør det ikke alene.
De forskellige indsatser skal koordineres, hvis man skal opnå
den bedste virkning, og sikre, at de rigtige forsyninger når
frem til de rette modtagere. Efter aftale med FN har
Beredskabsstyrelsen derfor på Danmarks vegne besluttet at
udsende Peter Kaas-Claesson som koordinationschef mellem FN og
den nordiske mission på Haiti.
- Meldingerne fra FN på Haiti er, at situationen er kaotisk og
uoverskuelig. Hospitaler og skadestuer er ødelagte,
transportveje-ne er blokerede, og kommunikationsmidlerne ude af
drift, fortæller Peter Kaas. Og han fortsætter: - Det er derfor
helt essentielt, at nødhjælpsarbejdet bliver koordineret, så det
får den optimale effekt.
Peter Kaas-Claesson er til daglig chef for Beredskabsstyrelsen
Bornholm. Herudover er han koordinationsekspert i forbindelse
med internationale missioner. Han var bl.a. udsendt under
jord-skælvskatastrofer i Tyrkiet i 1999 og Iran i 2003-04. Som
koordi-nationschef i Haiti kommer han til at operere inden for
rammerne af International Humanitarian Partnership (IHP), som er
et humanitært samarbejde mellem Danmark, Sverige, Norge,
Finland, Holland, Storbritannien og Estland.
Peter Kaas-Claesson afgår med fly lørdag aften fra Örebro i
Sveri-ge, hvorfra alle de nordiske landes bidrag til Haiti
udgår.
Peter Kaas-Claesson, som til daglig er kolonnechef for Beredskabsstyrelsen
Bornholm, bliver nu udsendt som koordinationschef mellem FN og
den nordiske mission på Haiti.
Kommunikationsenheden på 45 90 60 00 (omstilling)