Beredskabsstyrelsen
Datavej 16
3460 Birkerød
Telefon 45 90 60 00
Fax 45 90 60 60
CVR 52990319
EAN 5798000201705

Kontakt
Alle EAN-numre

Myndigheder øver krisestyring før COP15

19. oktober 2009

I denne uge tester en række ministerier og myndigheder kriseberedskabet under den nationale krisestyringsøvelse KRISØV 2009. Øvelsen tager udgangspunkt i beredskabet ved COP15.

Den 21.- 22. oktober tester en række ministerier, centrale og lokale myndigheder og en række virksomheder kriseberedskabet under krisestyringsøvelsen KRISØV 2009. KRISØV 2009 er den fjerde store krisestyringsøvelse siden 2003. Det er den første krisestyringsøvelse, hvor der på døgnbasis øves fire niveauer på én gang:

  • den centrale krisehåndtering
  • den nationale operative stab
  • den lokale beredskabsstab i København
  • Københavns Kommunes krisestab

Derudover deltager den lokale beredskabsstab ved Syd- og Sønderjyllands Politi på øvelsens første dag.

Formålet med den nationale krisestyringsøvelse

- Formålet med KRISØV 2009 er at øve krisestyringssystemet og udvalgte dele af beredskabsplanlægningen på lokalt og centralt niveau som forberedelse til FN's klimakonference - COP15, siger kontorchef i Beredskabsstyrelsen Henrik G. Petersen, der som øvelseschef har det overordnede ansvar for KRISØV 2009..

- Der er tale om en kompleks øvelse, hvor øvelsesdeltagerne bliver presset. Vi vil givet se, at det som erfaringsmæssigt giver udfordringer for øvelsesdeltagerne også gør det denne gang. Det er derfor vi holder øvelser, afslutter Henrik G. Petersen.

En vigtig del af myndighedernes krisestyring er kommunikationen med befolkningen og medierne. Der kommer derfor ekstra stort fokus på denne opgave, og som en del af øvelsen er der etableret en mediegruppe, som skal presse myndighedernes presse- og kommunikationsberedskab. Under KRISØV 2009 anvendes en særlig øvelsesversion af den myndighedsfælles portal kriseinfo.dk.

Myndigheder ved arbejdsbord under krisestyringsøvelse

Efter den nationale krisestyringsøvelse KRISØV 2009 bliver indsatsen evalueret, så der bliver skabt grundlag for forbedringer og videreudvikling af beredskabet.


Se også


Kontakt

Kommunikationsenheden på 45 90 60 00 (omstilling) eller øvelseschef Henrik G. Petersen på 40 83 89 33/ hgp@brs.dk