Beredskabsstyrelsen
Datavej 16
3460 Birkerød
Telefon 45 90 60 00
Fax 45 90 60 60
CVR 52990319
EAN 5798000201705
Kontakt
Alle EAN-numre
1. oktober 2009
Beredskabsstyrelsen Sydjylland har siden søndag været involveret i eftersøgning i Haderslev.
Beredskabsstyrelsen Sydjylland med center i Haderslev har siden søndag deltaget i eftersøgningen af den forsvundne Kirsten Bay Andersen i Haderslev. Sammen med bl.a. politiet, Hjemmeværnet, det lokale beredskab og Flyvevåbnet har flere vagthold på skift bl.a. søgt efter den savnede i Haderslev fjord og dam.
- Det er rigtigt, at vi fra søndag og til i går har haft mandskab og vores to både ude på fjorden og i dammen. Her har de bl.a. på instrukser fra en af flyvevåbnets helikoptere ledt efter den savnede. Samtidig benyttede politiet mandag til onsdag et af vores telte til at oprette en kommandopost på havnen, fortæller chefvagt Michael Porsgaard fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland.
Også andre steder har mandskab fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland hjulpet til i eftersøgningsarbejdet.
- I går havde vi vores vagthold til at lede i sivbrinken af inder- og yderdammen iført vandtætte båddragter. Efter middag havde vi desuden 30-35 mand involveret i at lænse en beholder med gylle efter ønske fra politiet, slutter Michael Porsgaard.
Han fortæller samtidig, at Beredskabsstyrelsen lige nu (torsdag eftermiddag) ikke har mandskab involveret i eftersøgningen.