Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Brandforebyggelse 
 

Regler og vejledninger vedr. udendørs arrangementer 

Privatpersoner, virksomheder og myndigheder kan få brug for at kende de brandforebyggende krav for udendørs arrangementer. Nedenfor findes en kort gennemgang af regelgrundlaget samt links til de konkrete regler og vejledninger i, hvordan de skal forstås.


Regler

Regler om placering, indretning og benyttelse af faciliteter til større udendørs arrangementer er fastsat i tekniske forskrifter fra Beredskabsstyrelsen. Klik på følgende link for at læse reglerne: Tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet af 18. oktober 2005 (pdf).

Ovenstående regler forefindes også på engelsk: Technical regulations for marquees, event pavilions, sales areas and camping areas not covered by the camping regulations (pdf).


De tekniske forskrifter er fastsat med baggrund i en bekendtgørelse fra Indenrigsministeriet. Læs bekendtgørelsen ved at klikke på følgende link: Bekendtgørelse nr. 553 af 21. juni 2001 om brandværnsforanstaltninger for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet.


Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i beredskabslovens § 33, stk. 2 og § 70, stk. 4 og 5. Se beredskabsloven via følgende link: Beredskabsloven


Vejledninger

Beredskabsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til de tekniske forskrifter. Vejledningen indeholder en beskrivelse af de brandforebyggende krav til større udendørs arrangementer samt specifikke råd og retningslinjer om brandsikkerhed til arrangøren.


Klik på følgende link for at læse: Vejledning om brandsikkerhed ved større arrangementer omfattet af tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder (pdf), Brandforebyggelse - Vejledning nr. 3 af 8. december 2010.

Ovenstående vejledning forefindes også på engelsk: Guidelines for fire safety at major events (pdf).


Beredskabsstyrelsen har udarbejdet en vejledning med eksempler på udformning af pladsfordelingsplaner for forsamlingstelte mv. Vejledningen indeholder også principper for udlægning af gangarealer og inventaropstillinger samt udformning af teltudgange, der udgør flugtveje.


Klik på følgende link for at læse: Vejledning om pladsfordelingsplaner i forsamlingstelte og selskabshuse og om teltudgange (pdf), marts 2002.


Vejledning om kravene til brandsikkerheden i teltlejre for spejdere og andre idébestemte børne- og ungdomsorganisationer er udarbejdet af Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd i samarbejde med Beredskabsstyrelsen.


Klik på følgende link for at læse: En vejledning om brandforebyggelse i teltlejre (pdf)


Erhvervs- og Byggestyrelsen, Beredskabsstyrelsen og Søfartsstyrelsen har udarbejdet en vejledning, som giver et overblik over, hvilke regler der finder anvendelse på midlertidige konstruktioner.


Klik på følgende link for at læse: Vejledning om de gældende regler for midlertidige konstruktioner (pdf), 7. juni 2010

Sidst opdateret 22-03-2012 - kl. 12:35

Kontakt

Center for Forebyggelse
cfo@brs.dk