Velkommen som værnepligtig


Velkommen Transport til BRSS Indkaldelsen Udlevering af tøj Indkvarteringen Frirejse Daglig tjeneste
Vagtforhold Cafeteria Post og telefon Lægetjeneste Rådgivning Hjemsendelse Spørgsmål ?

Jørn Allan Pedersen
Chef



 

 

 

 




 

  Hvis du gerne vil være værnepligtig ved Beredskabscentret i Næstved, eller måske allerede har fået din indkaldelsesordre, vil jeg som chef for Beredskabsstyrelsen Sjælland byde dig velkommen.

Beredskabsstyrelsen Sjælland (BRSS) er en uddannelsesinstitution under det statslige regionale redningsberedskab. Der uddannes i løbet af året ca. 200 værnepligtige til 6 måneders tjeneste ved Beredskabsstyrelsen Sjælland, og der er til stadighed ca. 90 mand under uddannelse.

Beredskabsstyrelsen Sjælland er Danmarks største Beredskabscenter, og vores dækningsområde er hele Sjælland, Lolland, Falster, Møn, Langeland og den østlige del af Fyn. I dette område skal vi kunne supplere de kommunale redningsberedskaber ved brand- og redningsulykker, samt ved uheld med farlige stoffer. En af vore andre store samarbejdspartnere er Politiet, der ofte bruger Beredskabsstyrelsen Sjællands ekspertise f.eks. ved gerningsstedsundersøgelser eller ved brandårsagsefterforskning.

Allerede efter ca. 4 ugers tjeneste vil du være en del af det 19 mand store vagthold, der kan indsættes f.eks. ved brande, redningsopgaver eller uheld med farlige stoffer.

Ved Beredskabsstyrelsen Sjælland har vi en speciel uddannelsesaftale med Næstved Kommunale Redningsberedskab (Brandvæsenet), hvor vi rykker med ud hver gang de tilkaldes. På denne måde giver vi vores værnepligtige det bedst mulige indtryk af, hvad hverdagen som brandmand kan byde på.

Du vil opleve at hverdagen er afvekslende men også belastende, idet der stilles store krav til dig såvel fysisk som psykisk.

Ved hjælp af menuen foroven kan du få mange praktiske oplysninger om hvordan du skal forholde dig, når du skal aftjene værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Sjælland.

Hvis du har spørgsmål, der ikke bliver besvaret på disse sider, er du meget velkommen til at kontakte os, både pr. telefon, brev eller email.

Vel mødt!

For mere information, se i øvrigt vores PROFILMAGASIN

 


[ til forside ] [ til top ] [ søg ] [ indholdsfortegnelse ]
Copyright: Beredskabsstyrelsen © 1998; E-mail: brss@beredskabsstyrelsen.dk
E-mail: webmaster