Værnepligtige og Befalingsmænd kaster lys på et af Nordeuropas største ruinkomplekser

I 2009 belyses Hammershus Slotsruiner:


Mandag d. 4. maj

Tirsdag d. 30. juni

Tirsdag d. 1. september



Forberedelserne kan følges fra kl. ca. 19.30 og der forventes som regel lystænding ved 21-tiden og godt en time frem - alt afhængigt af hvornår tusmørket falder. Tidspunktet er derfor kun vejledende.

Hammershus Slotsruiner er den obligatoriske oplevelse for turister, når de besøger Bornholm.

Gennem mange år har man kunnet opleve Hammershus oplyst af kunstigt og levende lys om aftenen med jævne mellemrum.
Det er et smukt og meget betagende syn at se ruinen knejse mod himmelen badet i lys alt imens aftenmørket sænker sig.
 

Hammershus oplyst en sommeraften af Beredskabsstyrelsen Bornholm
Hammershus oplyst en sommeraften


Hammershus oplyst en vinteraften af Beredskabsstyrelsen Bornholm
Hammershus oplyst en vinteraften
Oplevelsen skabes af de værnepligtige og deres Befalingsmænd ved Beredskabsstyrelsen Bornholm.
Som en led i uddannelsen i redningstjeneste skal de værnepligtige gøre sig fortrolig med alle de typer lysmateriel som Beredskabskorpset råder over. Når de har lært materiellet at kende er der ingen mere oplagt opgave end at afprøve det hele til en oplysning af et stort og vanskeligt område.
Her kommer Hammershus ind i billedet som et øvelsesobjekt, og sådan har det været i mange år.

Der er ikke to belysningsøvelser, som giver den samme belysning af slotsruinen. For hver gang er der nye værnepligtige og nye løsningsmuligheder afprøves. Det betyder at der altid er en ny detalje i hvordan ruinen bliver belyst - og det er der også mange, som lægger mærke til. Ofte oplever man at flere hundrede mennesker møder op for at nyde synet.
I 1999 var der 5000 DGI-gymnaster, som holdt festaften ved Hamershus og tog sig en gåtur i den oplyste Slotruin.
I 2001 var ca. 1000 gardere fra danske garder og musikkorps og ca. 5000 publikummere samlet ved det oplyste Hammershus i forbindelse med Garder-DM. En kæmpe oplevelse for alle med en fry for både øre og øje.
I 2002 var Hammershus belyst i forbindelse med DGI's Landsstævne, hvor over 15.000 idrætsfolk var samlet på øen.

I 2007 og 2008 blev belysningen af Hammershus også en flot kulisse i forbindelse med de store Traid and Aid koncerter.

Belysningsøvelserne på Hammershus Slotsruin er efterhånden blevet et meget kendt fænomen. Beredskabsstyrelsen Bornholm har oplevet at blive ringet op for at blive spurgt om hvornår belysningen finder sted den kommende sommer, fordi rygtet også har spredt sig udlandet, hvor bl.a. amatørfotografer gerne tilrettelægger deres ferierejse efter hvornår Hammershus bliver belyst.

Sådan er en simpel øvelse for værnepligtige i Beredskabsstyrelsen gået hen og er blevet en tradition i det bornholmske samfund og en kendt attraktion for både borgere og turister.