Organiseringen af institut for beredskabsevaluering
Instituttets styregruppe - Evalueringsgruppen
Evalueringsgruppens centrale opgave er at sikre, at evalueringerne fra start til slut gennemføres på et fagligt og metodisk velfunderet grundlag. Evalueringsgruppen beslutter, hvilke områder og hændelser der skal evalueres.
Forsvarsministeren udnævner medlemmerne af evalueringsgruppen for tre år ad gangen på baggrund af deres erfaringer med samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige evalueringer. Evalueringsgruppen er i sin faglige virksomhed uafhængig af forsvarsministeren og af beredskabets øvrige aktører.
Sekretariatet
Sekretariatet udarbejder udkast til evalueringsrapporterne, formidler anbefalingerne og uddrager erfaringer fra andre evalueringsrapporter.
Sekretariatet er placeret i Beredskabsstyrelsens Center for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Referencegruppen
Referencegruppen er et forum for dialog og formidling.
Medlemmerne af referencegruppen kommer fra organisationer, som bidrager til instituttets arbejde, eller som kan bruge anbefalingerne fra instituttet.
Udredningsgrupperne
I forbindelse med hver evaluering nedsættes en udredningsgruppe bestående af sekretariatet og relevante eksperter. Arbejdet i udredningsgruppen ledes af sekretariatet.
Sidst opdateret 07-10-2011 - kl. 13:10