Evalueringsmetode
Forundersøgelsen
Instituttets sekretariat udarbejder en forundersøgelse, som kort beskriver hændelsen, indsatsen og det mulige læringspotentiale. I forundersøgelsen anbefaler sekretariatet, om der skal gennemføres en evaluering. Herefter træffer Evalueringsgruppen beslutning, om indsatsen skal evalueres.
Kommissorium
Kommissoriet beskriver evalueringens fokus, hvilken type informationer der skal anvendes, evalueringens design samt udredningsgruppens sammensætning.
Indhentning af informationer
Sekretariatet er ansvarlig for indhentning af de nødvendige informationer. Informationen kan indhentes via skriftligt materiale, interviews eller spørgeskemaer. Kilderne kan være de myndigheder, som har været involveret i at håndtere hændelsen, og borgere, som har været ramt af hændelsens konsekvenser.
Evalueringsrapport
Evalueringen resulterer i en rapport, som indeholder analyse, konklusion og anbefalinger.
Grundlaget for vurderingerne i rapporten er Helhedsorienteret beredskabsplanlægning, Retningslinjer for indsatsledelse samt andre planer, vejledninger og lignende, som fastlægger normerne for den konkrete indsats.
Sidst opdateret 07-10-2011 - kl. 13:08